1-2shoe i brug
Når du begynder at bruge 1-2shoe, kan du opleve det er lidt underligt, næsten som at begynde at cykle igen efter mange år. Det er netop det der sker, nemlig at du genoplever en glemt færdighed – at gå ordentligt.
I starten kan du også opleve at få nogle muskelsmerter, hvilket er ganske naturligt, da nogle muskler bliver aktiveret, som ellers har være ude af funktion i lang tid. No pain, no gain!
Mange med gangudfordringer har en tendens til at ”trippe afsted” altså tage små skridt. Man vil dog opleve en væsentlig bedre effekt af 1-2shoe, hvis man tager lange skridt og prøver at gå raskt til.
Du kan have glæde af 1-2shoe i mange år. Et godt råd er at holde øje med at slidsålen ikke blive slidt i gennem, så det går ud over grundsålen.